torsdag den 25. december 2014

Julehygge


I går løb den store dag af stablen:
Juleaften!


De to meget forventningsfulde børn startede dagen tidligt.
Lillejuleaften havde de traditionen tro stillet julegrød på loftet
som tak for adventsgaverne,
han har bragt dem de seneste fire søndage.
Nissen kvitterede med nissetøj til dens små hjælpere:
koen Jersey, og 'lille brune bjørn',
 og en stor sending ++'ere til de søde børn.
Sammen med dem fik børnene tiden til at gå med at bygge ++ere og se tidsrejsen,
 til vi skulle af sted til frokost hos mormor og morfar og derefter kirke.


Klokken tre ankom vi hos farfar og bedste Ellen,
hvor selve juleaften skulle fejres.
Børnene hyggede sig med juletræspyntning med deres tre fætre,
og der blev selvfølgelig gemt godter i hjerter og kræmmerhuse.



Vi var så heldige i år, at julemanden var fundet til adressen.
Selvom vores del af børneflokken var store nok til at gennemskue, 
at farfar nok ikke var på toilet i de 45 minutter julemanden var på besøg, 
var begejstringen stadig stor ;-). 


Det var en dejlig aften, hvor stort set alle ønsker blev opfyldt,
og da træet var plyndret og maverne fulde af godter,
kørte vi hjemad igen med to lykkelige børn ♥.


Helt fuldendt var lykken,
da vi vågnede til morgen til en verden i hvidt.
Klokken var ikke meget over otte før børnene var i haven,
og der var end ikke tid til morgenmad,
før vi drog på kælkebakken :-).

Da vi kom hjem igen,
ventede Asbjørn med morgenmad og varm kakao, 
og siden har dagen bare sneglet sig af sted i skøn slow motion med 
lego-byggeri, drone-flyveri, tv-kiggeri, 
og hvad man nu ellers kan ønske sig af sådan en juledag,

Jeg håber, 
I alle har haft en dejlig juleaften, 
og at både store og små har fået sine ønsker opfyldt.

♥ maj

tirsdag den 16. december 2014

Solbjørg 6 år ♥


Så blev det Solbjørgs tur.
6 år i dag ♥ !


Den lille pige, som heller aldrig har været helt lille.
Dog var hun kun 4,5 kg (mod Tronds knap 5 kg) da hun kom til verden en uges tid før tid.
Jeg havde egentlig termin juleaften 2008,
men fordi det endnu en gang tegnede til at blive en baby af de større,
fik vi lov at få hende til verden lidt tidligere.

Modsat Trond, som var intens, vågen og selskabelig,
 var Solbjørg vist ikke helt klar til verden, da hun blev jaget ud.
Så hun brugte de første par måneder på at sove.
Det var os helt uvant,
og vi endte faktisk med at tilkalde sundhedsplejersken til et ekstraordinært besøg,
da vi frygtede, 
at der var noget galt med hende.

Men det var der så ikke..
Og jeg skal da lige love for, at hun har taget revanche siden ;-) !

Min store, lille pige... Mild og vild.
Mest vild dog, må jeg vist indrømme ;-).
Men dejlig ♥.


♥ maj

tirsdag den 9. december 2014

Trond 9 år ♥

Forrige søndag blev han 9 år.
Vores søde lille dreng ♥.


Men.... han er jo bare slet ikke lille mere!
Ja, sandt at sige har han faktisk aldrig sådan rigtig været lille...


Med sine knap 5 kg's fødselsvægt og et ualmindeligt opmærksomt og insisterende sind,
var det ikke en baby, men et barn vi fik, den dag han blev født.

Han var dog trods alt mindre dengang, end han er i dag.
Men vi lægger jo ikke mærke til til dagligt, 
hvor stor han går og bliver.


Men for et par timer siden tog jeg harddisken frem
for lige at finde et enkelt billede af 'dengang'.

Og nu
 - to en halv time og 500 billeder senere - 
er det så småt ved at gå op for mig:

Min lille dreng er ved at blive stor ♥.


♥ maj

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...