torsdag den 31. maj 2012

Bismarck-spam ♥

Træt tulle i aftensol
Solbjørg ønskede sig en "sløjfekjole".
Og jeg har længe haft et godt øje til de detaljer disse to damer laver:
Klik og Klik.
Men da de ikke har udgivet deres har mønstre (endnu), 
måtte jeg digte en sløjfe,
 og kaste mig ud i en modificeret udgave af Onion 20022.

Alt i alt blev kjolen ret fin,
men sløjfen er ikke blevet helt god.
Så jeg glæder mig til deres e-bog udkommer.
Jeg har høje forventninger!

Meen vel ikke for træt til en lille posering?
Knap fra svigermormors dåser
Kjolen er godkendt!





onsdag den 30. maj 2012

Jordbærtrifli




Opskrift
8 personer

2 bakker jordbær
100 g hakket chokolade
½ pose knuste makroner
½ liter fløde

1 dl hakkede hasselnødder
1 dl havregryn
½ dl sukker


Hasselnødder, havregryn og sukker ristes gyldent på panden.
Køles af

Jordbærene renses og skæres i små stykker.
Ca. 10 jordbær skæres i halve til pynt.
Fløden piskes.

Kort før servering lægges triflien sammen i lag.
Skiftevis jordbær, makroner, havreguf, fløde og chokolade.
Slut med et lag fløde, som pyntes med jordbær og chokolade.

♥ maj

P.S. Kan også spises uden cykelhjelm ;-)!


mandag den 28. maj 2012

Iste og sommerbørn

To af mine absolutte favoritter i disse varme dage.



Min opskrift på iste finder du her.


I går blev det kombineret ved en skøn tur til stranden, 
som blev afsluttet med hjemmelavet pizza i haven.
Dejlig dag!


Nu skal vi gøre klar til skovtur,
 og nyde den sidste sommerdag i denne omgang.
Nyd dagen, derude :-).

♥ maj 

Hjemmelavet iste - opskrift


Opskrift
ca 1 liter iste.

4 tsk sort the /  eller 4 thebreve
4 spsk rørsukker
Skal og saft af en citron
Evt 1 tsk vinsyre

1 liter kogende vand hældes over te og sukker.
Lad det trække i 10 minutter. 
Rør sukkeret ud og tag teen op
Tilsæt saft og skal af citronen.
Hæld det på en plastflaske og læg det på køl/frys.

TIP: hvis jeg skal forkæle børnene lidt, 
så lader jeg et af tebrevene være frugtte, 
fx jordbærte.

Mums ♥

søndag den 27. maj 2012

Nu skal sommeren nydes!

Endelig er eksamensopgaven overstået, og sommervejret skal nydes.
Som præmie for veloverstået arbejde har jeg købt mig et lækkert magasin, som jeg har planer om at nyde ved stranden i dag, mens ungerne plasker i vandkanten :).



I går bagte jeg det skønneste rosmarinbrød i Rømertopfen.
Opskriften er som udgangspunkt som denne, men med følgende ændringer:

- jeg har kun tilsat hvedemel, igen rug (udover hvad der er i surdejen)
- ingen kerner
- jeg har ladet brødet efterhæve i min nye hævekurv.
- dryppet olivenolie over før bagning
- drysset med maldon havsalt og frisk rosmarin fra haven


God søndag 

♥ maj

fredag den 18. maj 2012

Kræmmermarked, kraver og prikker

Just hjemvendt fra kræmmermarked i Tangkrogen, og øv, hvor er jeg skuffet.
Jeg har længe, længe drømt om alle de skønne fund jeg skulle gøre mig.
Men nej. Det er vist fire år siden jeg var der sidst. Og meget er sket siden da!
Dengang var det loppemarked i lange baner, og jeg gjorde masser af gode køb. Men i dag er det virkelig prof! Lang de fleste af boderne har karakter af antikvitetshandlerier, og priserne er derefter. Så det var meget lidt der fik lov at komme med hjem.
Dukke Solbjørg med sin nye krave
Er de ikke bare fine?
MEN jeg har været så heldig at finde endnu to kraver.
Og den ene er finere end den anden.
Denne gang er de i dukkestørrelse, 
og i første omgang er det Dukke Solbjørg der har fået æren ;-).

Baggrunden er coated bomuld i mørkegrøn prik, 
som jeg var så heldig at finde ved samme lejlighed.
Jeg overvejer, at bruge det til vandtætte omslag til mine skitsebøger.

:-) Maj

torsdag den 17. maj 2012

Formiddagskaffe med Lone Borgen



Endnu et par dejlige fridage ligger foran os.
I dag skal Trond til fodboldstævne. 
Og mon ikke vi skal et smut forbi Tangkrogen til det årlige 
Kr. Himmelfarts Marked? 
Det tror jeg nok, vi skal.

Men først skal formiddagskaffen nydes!
Asbjørn har været til øl og pizza med fodbolddrengene, 
så han er heldig at få kaffen serveret i yndlingskop på yndlingsbakke. 

Koppen har Lone Borgen lavet. 
Jeg elsker at se på den. Er vild med auto-camperen. 
Asbjørn elsker at drikke af koppen. Heldigvis. 
Jeg synes nemlig den er alt for lille ;-).

♥ maj

onsdag den 16. maj 2012

Kender du STOMPing?

I dag står den (som hver dag de seneste 5 uger) på kursus.

Jeg skal skrive min afsluttende opgave (artikel) og emnet er faldet på børn og stomping.
Der er nemlig i dag en stor STOMP begivenhed hvor 800 børn skal forsøge at stompe sig vej til Børnenes Rekordbog. Jeg skal rapportere derfra, og forhåbentlig skrive en artikel om stompings gavnlige effekt på børns indlæring. Hvis kilderne er med mig (kryds fingre - TAK).

Er der nogen af jer der kender stomping? En blanding af dans og musik, hvor man bruger hverdagsting (fx flasker, pinde, spande, tape el. andet) til at skabe lyd. Da jeg først stødte på ordet i arrangementskalenderen tænkte jeg "???", men så mindede Asbjørn mig om, at vi faktisk har prøvet det. Eller rettere sagt ungerne har.
Det var på sidste års Barda-træf ved Kalø Vig, og det var SÅ sejt!

Trond og Solbjørg til Barda-træf ved Kalø Vig 2011


Trond og Solbjørg STOMper til Barda-træf i Kalø Vig

Og det er da for resten en forrygende anledning til at spamme jer med billeder af dejlige unger i hjemmesyet Barda-kluns, er det ikke? Tronds "ringbrynje" kan jeg desværre ikke tage æren for. Den har min søster syet :). Men jeg har stof på lager, så jeg selv kan sy én, når der en gang bliver tid til at sidde ved maskinen igen.






♥ maj

tirsdag den 15. maj 2012

Tomatsuppe



Herhjemme er tomatsuppe et hit for os alle.
Varmt og skønt. Smækfyldt med vitaminer fra peberfrugter mm.
Ungerne får det med pasta.
Vi voksne med noget andet. Det varierer hvad.
I går blev suppen fx toppet med hakket ruccola, peanuts og parmesanflager som var blevet vendt med citron. Det gav et lækker, syrlig/salt bidrag til suppen.

.......................................................................................................
Opskrift
Suppen laver jeg således (og beklager at det er lidt på slump ;-) ).


1 peberfrugt renses og skæres i halve
1 stort løg pilles og skæres i kvarte
2 store gulerødder skrælles og skæres i halve på den lange led
Ovenstående grøntsager grilles i et ovnfast fad med ca 1 cm vand i bunden til de er møre og begynder at blive sorte. Det kan evt gøres dagen før imens man spiser aftensmad. Så stiller du bare grøntsagerne i køleskabet til dagen efter.


Når grøntsagerne er kølet af pilles skrællen af peberfrugten og evt også det værste sorte af løg og gulerødder.


Hele baduljen blendes med det resterende vand, som det lå i i ovnen sammen med:
1 dåse hakket tomat
1 dåse tomatpure
1 spsk kryderi (fx timian/persille/oregano el. lign.)


Det hele hældes i en gryde. Der tilsættes vand, så der er ca 1½ l suppe. 
Suppen smages til med salt, sukker og evt lidt peber. Evt list fløde, hvis du ikke kan lade være :).
.......................................................................................................



Fremgangsmåden med de grillede grøntsager bruger jeg faktisk også både 
til lasagne og pasta bolognese.  
En lille sjat rødvin i saucen gør ikke smagen værre!

Mums :-)!
Maj

søndag den 13. maj 2012

Forunderlige blogland


Et lille eftertænksomt indlæg fra mig.
Nu har jeg kunnet kalde mig blogger i to måneder. Ja, sølle to måneder. Det er jo ikke længe ;-).

I starten vidste jeg ikke rigtig, om jeg havde lyst til at blive læst og "set".
Men i takt med at bloggen tager form, og læsere kommer til, kan jeg mærke at det er rigtig dejligt.
Hver eneste læser og hver eneste kommentar gør mig så glad, og derfor vil jeg også rigtig gerne sige tak til alle de, der har været med fra start og stadig gider læse med, og til alle jer, der er kommet til den seneste tid.

Noget af det rigtig sjove er, at lade sig føre rundt i blogland og finde et utal af nye universer, som man ikke kendte til. Det er så sjovt og inspirerende at følge jer andres kreative, finurlige, sjove og skæve og rørende blogs, og jeg har på fornemmelsen, at jeg endnu kun har set toppen af isbjerget :-) !

Jeg blev både paf, stolt og lidt forlegen da Marina skrev til mig, at hun gerne ville bringe du milde som ugens trommehvirvel på sin blog badut. Du kan se indlægget her, og hvis du ikke kender badut, vil jeg anbefale, at du bliver hængende og kigger dig omkring. Så vil du finde ud af at badut er en helt særlig blog, som sprudler af overskud og gavmildhed. Hele bloggen er en kreativ og inspirerende guldgrubbe at dykke ned i!

Du milde er stadig kun en lille-bitte blog med under 100 læsere. Og jeg er stadig i gang med at prøve mig frem med både layout og indhold. Men jeg håber, at I hænger ved. Det er hyggeligt at I er her :-)!

♥ Maj

Dyreparken

Den anden dag fik Trond den idé, at vi skulle lave en dyrepark.
Begge unger gik på med stor entusiasme og fik lavet hver sin dyrepark med dyrepasser.
I lidt forskellig stil ;o)!






Alt hvad jeg skulle gøre, var at stille en lille skotøjsæske, limstift og saks til rådighed.
Så fandt de selv diverse dyr, dyrepassere og dingenoter til at fylde dyreparken op med.
Ren hygge som opslugte dem begge i laaaaaaaang tid :-).

fredag den 11. maj 2012

Længes...

... efter sommer!









Igen i år har vi været heldige at låne Packnes' lille
sommerhus i Svinkløv.
Håber at tiden kommer til at gå med sol, vesterhav
og valnøddelagkage på badehotellet.

♥ maj







torsdag den 10. maj 2012

Hjerter, smock og roser


En lille buksedragt i grønne tern og lilla roser.
Med smock om livet og hjerter på knæene.
Dragten er blot et basisbuksemønster jeg har forlænget
og tilsat stropper.

:-) maj

onsdag den 9. maj 2012

Whoopie Pies



Fødselsdag kalder på kage, og hvorfor ikke prøve noget nyt?

I år var jeg simpelthen nødt til at prøve de smukke whoopie pies!
At de også går under navnet BFO's = Big Fat Oreos, 
gjorde dem kun endnu mere tillokkende for mig ;-).

Jeg tænker at man kan fylde hvad som helst inden i dem.
Jeg lavede to varianter:
En med hindbær.
Og en med hasselnød og chokolade.

Ja, de ser altså lækre ud, ikke?
...............................................................................................

Jeg har bagt dem efter Alt for Damernes opskrift, og det er den jeg bringer her.
Hasselnøddecremen er mit eget indfald.


280 g hvedemel
80 g kakaopulver
1 tsk bagepulver
110 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk


Hindbærfrosting
250 g flormelis
80 g blødt smør
2 spsk mælk
15 hindbær
Evt. rød frugtfarve



Hasselnøddecreme
250 g flormelis
80 g blødt smør

2 spsk hasselnøddepasta
50 g hakket mørk chokolade


Brug usaltet smør, så frostingen ikke skiller. Det gjorde min.


Kom alle ingredienserne til kagerne i en skål eller røremaskine og rør grundigt. Læg dejen i klatter med en dessertske på en bageplade med bagepapir og bag ved 190 gr. i ca. 10 minutter. Husk at lave god afstand mellem klatterne, da de flyder lidt ud. Ladkagerne køle helt af på en rist, inden du samler dem med frosting. 

Bland alle ingredienser til hindbærfrosting grundigt sammen til en tyk, smørbar masse, som ikke flyder ud. Hvis massen er for tynd, så tilsæt mere flormelis. Giv den eventuelt ekstra farve med et par dråber rød frugtfarve. 

Læg kagerne sammen to og to med en skefuld frosting imellem kagernes ’flade’ sider. Opbevares på køl i en lufttæt beholder. 
Min anbefaling = spis dem ;-) !


Hvis du har frosting til overs så frys det ned, og brug det til at røre i massen, når du skal lave hjemmelavede trøfler.
...............................................................................................


:-) maj

tirsdag den 8. maj 2012

Fødselsdag


Og hvor heldig kan man være?
At blive vækket på sin fødselsdag af mand og børn med flag og sang.
Til dejlig morgenmad med gaver på bordet.
Og se så lige de stolte børn!
(Og den ovenud begejstrede mor ;-) )
Nu er vi bare spændte på, om fuglene tør indtage de nye kasser!

Hav en dejlig dag!
:-) Maj

mandag den 7. maj 2012

Fjord i farver




En hyggelig eftermiddag med is ved Mariager Fjord efter loppemarkederne i fredags.
Lyset var helt særligt,
og farverne så fine, at kameraet måtte op af tasken.

:-) Maj



lørdag den 5. maj 2012

GiveAway


Trods min korte tid her i blogland
har hele fire dejlige giveaway-premier allerede fundet vej til mig.
Men nu er det tid til at give tilbage.
Derfor skyder jeg min første GiveAway her på bloggen i gang :-).

Der er to præmier på højkant og de trækkes 1. juni.


FØRST nYDE ... så nyde
Pudebetræk 35 x 60 cm.
Forside i rosa halvpanama med hvide prikker og broderi.
Bagside i gråblå møbeluld med rustik lynlås.


Broderi-kit
To slags lærred. En fin og en grov.
2 x 5 meter brodergarn i udvalgte farver.
Broderiramme og brodernål.
Lille pose til grejet med broderet opfordring.
Så er du klar til at brodere ;-)!

Regler:
2 lodder: fast læser + kommentar til indlægget her.
5 lodder: ovenstående + link og billede til min giveaway i din sidebar (brug gerne det øverste billede).

Alle er velkomne til at deltage :-).
Hvis du ikke har en blog, så skriv din mailadresse i kommentaren, så jeg kan få fat i dig.

Held og lykke!

:-) Maj

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...